Fredag eftermiddag blev en 17-årig fyr fra Næstved anholdt af politiet i forbindelse med et indbrud i en lejlighed i byen. Politiet modtog tidligere på dagen en anmeldelse om en indslået dør til en lejlighed, hvorfra der blev stjålet noget spiritus.
På baggrund af vidneforklaringer lykkedes det politiet at finde frem til den 17-årige, som blev anholdt klokken 16.05 og sigtet for indbruddet. Efter en kort afhøring blev han løsladt, og hans forældre er blevet underrettet om sagen.