Torsdag aften klokken 20.16 modtog politiet en anmeldelse om en mand med en kniv på Bredstræde parkeringsplads i Næstved. Ved ankomsten fandt politiet en 17-årig lokal mand, som havde en enhåndsbetjent foldekniv i bukselinningen.
Kniven, som havde et blad på 9,5 cm, blev beslaglagt af politiet. Den 17-årige blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af knivloven.