20-årig fra Næstved anholdt for trusler mod politiet

dato

Natten til lørdag blev en 20-årig mand fra Næstved anholdt i Torvestræde efter at have optrådt højtråbende og brugt en række skældsord mod politibetjentene. Han truede desuden med at smadre dem og nægtede at oplyse sit navn og fødselsdag. En bekendt på stedet kunne dog fortælle betjentene, hvem han var.

Den 20-årige blev taget med til politistationen for at skabe ro på stedet og blev sigtet for trusler, fornærmelig tiltale mod politiet samt overtrædelse af retsplejeloven. Han blev løsladt igen lørdag klokken 9.15.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi