21-årig mand fra Sydsjælland varetægtsfængslet for narkosalg

Profilbillede
dato

En 21-årig mand fra Sydsjælland blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 30. april. Manden blev anholdt lørdag klokken 8.15, efter politiet modtog en anmeldelse om, at han sad og sov i en bil med motoren i gang på en tankstation på Nordfalster.

Under anholdelsen fandt politiet adskillige små poser med i alt 21,6 gram kokain i bilen. En efterfølgende ransagning på den 21-åriges adresse afslørede yderligere 54 gram kokain, 23,5 gram heroin og et større kontant beløb.

Efter et rutinetjek på sygehuset blev den anholdte afhørt på politistationen i Næstved, hvor han blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.

Kilde: Politiets Døgnrapport