23-årig mand fra Faxe løsladt fra Næstved politistation

dato

Fredag aften blev politiet tilkaldt til en episode i Faxe, hvor en 23-årig mand fra lokalområdet skabte uro efter at have været på værtshus. Manden råbte op og overfusede en politibetjent med en række ukvemsord.

Den 23-årige gjorde kraftigt modstand mod politiets anholdelse, som fandt sted klokken 23.02. Han blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde samt fornærmelig tiltale.

Som følge af episoden fik han et forbud mod at komme på det pågældende værtshus fremover. Den 23-årige blev senere løsladt fra politistationen i Næstved klokken 3.06.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi