Fredag aften blev en 24-årig mand standset af en politipatrulje, mens han kørte i bil ad Magledalen i Næstved. Manden viste tegn på at være påvirket og indrømmede kort efter at have indtaget amfetamin forinden.
Manden blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Yderligere undersøgelser afslørede, at han ikke havde gyldig førerret. Dette var ikke første gang, han blev taget for at køre uden gyldigt kørekort.
Som følge af hændelsen blev mandens bil beslaglagt af politiet.