Mandag aften var en politipatrulje på gennemfart i centrum af Næstved, da betjentene observerede en person i Nygade. Ved synet af politiet stak personen, en 24-årig mand fra Næstved, i løb. Betjentene løb ham op og tilbageholdt ham.
Under tilbageholdelsen fandt betjentene en ulovlig kniv på den 24-årige mand, som blev anholdt klokken 22.17 og sigtet for overtrædelse af knivloven. Han blev løsladt igen klokken 22.44, men er fortsat sigtet i sagen.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi