I går klokken 19.56 standsede politiet en 29-årig mand, der kom kørende i bil ad Erantisvej i Næstved. Det viste sig, at bilen var stjålet fra en adresse i Fensmark, og den 29-årige blev derfor sigtet for brugstyveri.
Den 29-årige virkede påvirket, og en narkotest afslørede, at han havde indtaget hash og amfetamin. Han blev derfor også sigtet for at køre i påvirket tilstand. Ved en ransagning fandt betjentene 2,1 gram amfetamin og et kanonslag på den 29-årige, hvilket førte til yderligere sigtelser efter lov om euforiserende stoffer og fyrværkeriloven.
Den 29-årige blev anholdt på stedet.