En 31-årig mand blev torsdag klokken 10.14 anholdt af politiet og er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om skydevåben samt lov om euforiserende stoffer. Politiet fandt både skydevåben og ulovlige stoffer på mandens adresse.
Den 31-årige fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved klokken 9.15, hvor anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.