31-årig sejler anholdt for spritsejlads i Næstved

dato

Søndag aften klokken 20.37 observerede en anmelder en mand sejle slingrende i en motorbåd ud for Kanalvej ved Nolds Havn i Næstved. Manden sejlede ind i flere pæle og havde alt for høj hastighed i havnen.

En politipatrulje fik kort tid efter fat i sejleren, og en alkometertest viste, at mandens promille var et stykke over det tilladte. Den 31-årige mand blev anholdt og sigtet efter søloven.

Kilde: Politiets Døgnrapport