Onsdag morgen klokken 4.02 blev en 32-årig mand fra Taastrup anholdt på banegården i Næstved. Anholdelsen skete efter, at politiet havde modtaget en anmeldelse om ridset tegn og tags i flere ruder til banegårdsbygningen.
I alt var der ridset tags i 28 ruder. Den 32-årige blev identificeret og genkendt ud fra overvågningsbilleder, hvilket førte til hans anholdelse. Han blev sigtet for groft hærværk og afhørt på politistationen, hvor han erkendte hærværket, men ønskede ikke at udtale sig yderligere.
Efter afhøringen blev den 32-årige løsladt igen klokken 4.35.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi