32-årig mand anholdt for graffiti og besiddelse af euforiserende stoffer i Næstved

dato

Mandag klokken 21.46 blev en 32-årig mand fra Næstved anholdt af politiet efter en anmeldelse om graffiti flere steder fra Hvedevænget til Ndr. Farimagsvej i Næstved. Graffiti var blevet malet på elskabe, lygtepæle og skilte.

Vidneudsagn førte til anholdelsen af den 32-årige mand på Kvægtorvet. Ved anholdelsen havde han to joints og 7,1 gram hash på sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og hærværk.

Den 32-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt. Han blev løsladt igen klokken 0.11.

Kilde: Politiets Døgnrapport