En 36-årig mand blev natten til søndag anholdt i Næstved efter at have deltaget i en fest i en lejlighed i byens sydlige del. Manden havde opført sig meget opfarende og skabt utryghed blandt de andre festdeltagere.
For at genskabe roen på stedet blev den 36-årige anholdt af politiet klokken 0.40. Under anholdelsen kaldte manden en af politibetjentene for en "fucking so" og blev derfor også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Den 36-årige blev løsladt igen en time senere, klokken 1.40.