Mandag klokken 12.45 standsede politiet en 36-årig mand på Østre Ringvej i Næstved. Manden virkede påvirket af stoffer og blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.
Det viste sig, at manden var frakendt kørekortet, og han blev yderligere sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Dette var tredje gang, han blev sigtet for at køre uden kørekort.
Bilen, han kørte i, blev beslaglagt på stedet, da den ikke havde nummerplader. Manden blev også sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring.