Torsdag eftermiddag blev politiet tilkaldt til en lejlighed i Næstved, hvor de mødte en 37-årig mand. Under besøget blev manden pludselig opfarende og smed en kop kaffe ud over en betjent. Situationen eskalerede yderligere, da manden ramte betjenten med et slag i ansigtet og spyttede efter ham.
Den 37-årige blev anholdt klokken 15.15 og er nu sigtet for vold mod politiet.