I går eftermiddags klokken 16.48 blev en 39-årig mand anholdt af politiet på en adresse i Næstved. Manden er sigtet efter våbenloven og for forsøg på manddrab på sin samlever.
Den 39-årige fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor der vil blive begæret dørlukning. Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen.