Natten til søndag klokken 1.52 stjal en 43-årig mand uden fast bopæl en karton vin fra en benzinstation i Sct. Jørgens Park i Næstved. Efter tyveriet løb manden fra stedet.
Politiet ankom hurtigt med en hundepatrulje, og en patruljehund fandt den 43-årige gemt i et nærliggende buskads. Manden havde vinen gemt i sine bukser.
Han blev anholdt og sigtet for butikstyveri.