Natten til onsdag blev politiet kaldt til en adresse i Næstved, hvor en kvinde var blevet overfaldet af en bekendt. Kvinden havde været udsat for vold, hvor hun blev revet i håret og fik taget kvælertag på sig.
Politiet anholdt en 51-årig mand klokken 2.17, som stadig opholdt sig på stedet ved anholdelsen. Manden, der var beruset, blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Næstved. Det har endnu ikke været muligt at afhøre manden.