I weekenden har der været flere tilfælde, hvor ældre borgere er blevet narret til at udlevere betalingskort og koder til kriminelle. En af sagerne involverer en 85-årig kvinde fra Næstved, der mandag aften blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra "banken".
Den 85-årige kvinde udleverede oplysninger om sin pinkode, hvorefter en "bankansat" kom for at hente hendes betalingskort. Bedragerne formåede at hæve et kontant beløb fra kvindens konto. Sagen efterforskes nu som bedrageri.
Myndigheder advarer om, at banker, politiet, kommunen eller andre myndigheder aldrig vil ringe og efterspørge betalingskort, MitID, pin-koder eller lignende. De kommer heller ikke til din bopæl for at hente dit kort. Man bør straks afbryde sådanne samtaler og lave et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
For mere information, henvises der til Sikker Digitals hjemmeside.