Alt for mange på hjul i gågaderne

dato

To politibetjente fra færdselspolitiet fulgte torsdag eftermiddag trafikken i centrum af Næstved – og ikke mindst færdslen og færdselskulturen i gågaderne. I Indre Ringstedgade blev otte cyklister sigtet for at bruge den tohjulede, og en enkelt blev også sigtet for at køre på knallert i gågaden – uden at have styrthjelm på. I Torvestræde var der to, der cyklede, og den ene havde gang i sin mobiltelefon, hvilket heller ikke er tilladt. En kom kørende på elløbehjul, men havde ikke cykelhjelm på, og det blev han sigtet for.

To bilister blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, en passager i en bil blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, og endelig faldt der en sigtelse af til en trafikant, der kørte på elløbehjul på Fodbygårdsvej uden cykelhjelm.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi