Anholdt efter trusler og hærværk

dato

Lørdag aften blev politiet kaldt til Storegade i Stege, hvor en mand havde kastet en sten gennem en rude til en lejlighed. Han havde også truet en 30-årig mand med, at han ville smadre ham. Politiet fandt frem til den formodede gerningsmand, der stod ved kirken. Det var en 37-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 19.45. Han blev sigtet for trusler, forsøg på vold og hærværk, og da han blev visiteret af politiet, fandt betjentene en foldekniv med et blad på 9,5 cm, og han havde også en sten i en sok med en knude på. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af våbenloven. Den 37-årige blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 3.02 søndag morgen.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi