Torsdag aften modtog politiet en anmeldelse om en 47-årig mand, der opførte sig aggressivt og råbte på gaden i Sakskøbing. Manden var beruset og fulgte ikke betjentenes forslag om at gå ind til sig selv og forholde sig i ro.
Situationen eskalerede, da manden sparkede ud efter en betjent og ramte ham på skinnebenet. Klokken 21.39 blev manden anholdt og sigtet for vold mod politiet. Han blev derefter taget med til politistationen i Næstved, hvor han tilbragte natten.
Manden skal afhøres om sagen.