Blå stjålet knallert blev fundet – nu var den hvid

dato

Søndag aften blev en blå knallert stjålet på banegården i Næstved. Tirsdag klokken 19.30 mødte politiets patrulje imidlertid en hvid knallert ved Fønixtorvet i Næstved, der kom kørende med to kvinder, som ikke bar styrthjelm. Da kvinderne så politiet, stak de af ned mod Rådmandshaven og Kranøen. Her indhentede betjentene dem, og sigtede dem i første omgang for at køre to på en knallert og uden styrthjelm. Men selvom farven altså var ny, var stelnummeret på knallerten identisk med den knallert, der blev stjålet på banegården søndag – og den 21-årige kvinde fra Korsør, der kørte på knallerten, blev sigtet for at have stjålet den.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi