Søndag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse fra en dagligvarebutik i Næstved. En kunde havde forladt butikken uden at betale for mad- og drikkevarer og stak af på et elløbehjul.
Ved hjælp af vidneforklaringer lykkedes det politiet at identificere en 31-årig mand fra byen, som blev anholdt klokken 18.20. Manden blev sigtet for butikstyveri af varer til en værdi af 273 kroner samt for et tidligere tyveri fra samme forretning.
Efter en kort afhøring blev manden løsladt klokken 20.18.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi