En 40-årig mand fra Nordsjælland blev mandag eftermiddag taget i butikstyveri i en dagligvareforretning på Kvægtorvet i Næstved. Manden blev bemærket af en medarbejder, da han lagde en adapter til en værdi af 40 kroner i en pose uden at betale for den, da han forlod butikken.
Den 40-årige, der var på udgang fra et fængsel, blev anholdt klokken 16.48 og sigtet for butikstyveri. Efter anholdelsen blev han kørt retur til fængslet for at fortsætte afsoningen af sin straf.