I går klokken 16.12 blev politiet kaldt ud til et supermarked på Kvægtorvet i Næstved, hvor en kunde havde været kreativ ved scan-selv kassen. En 37-årig mand scannede kun et par stykker af sine varer og forlod butikken med flere varer, som han ikke havde scannet og betalt for.
En butiksdetektiv opdagede den 37-årige mand og tilbageholdt ham, indtil politiet ankom. Den 37-årige blev efterfølgende sigtet for butikstyveri.