Byvandring i Næstved: Bliv klogere på heksene i byen

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Engang var Næstved fyldt med magi og der var flere hekse i byen, som tilbød alt fra at finde forsvundne personer til hjælp med kærligheden. Kom med på rundtur og hør historier om heksene.

Der var næsten ikke den ting, de lokale hekse ikke kunne hjælpe med i gamle dage – de var kloge folk, der gerne hjalp den lokale befolkning, men som desværre også måtte lide under myndighederne og kirkens had til dem.

Mange blev udryddet, men historierne om dem lever stadig.

Du kan høre mange af dem, når der inviteres til en lokal vandretur rundt i Næstved den 7. august.

Her mødes I ved Sct. Peders Kirkeplads 16 i Næstved klokken 13.00 og går rundt i byen, imens fortællingerne bliver foldet ud.

Du skal bruge billet for at være med til byvandringen – og hvis du besøger www.stayhappening.com, vil du finde et link til det sted, du kan købe billetter. 

Har du lyst til en god gåtur med fokus på historien om heksene i Næstved og alt det, de gjorde for byen – men også alt det de senere blev udsat for:

Ja, så er det oplagt at hoppe i traveskoene den 7. august og tage med andre historieinteresserede på en tur rundt i Næstved og høre alle fortællingerne om de magiske hekse på egnen. 

Kilde: Redaktionen