Chauffør overfaldet i bybus i Næstved

dato

Onsdag klokken 17.25 blev en chauffør i en bybus overfaldet på Indre Vordingborgvej i Næstved. Overfaldet skete efter en uoverensstemmelse opstod, da en billetkontrollør ville tjekke passagerernes billetter. Flere passagerer var involveret i hændelsen.

Under overfaldet blev chaufføren slået flere gange i hovedet og truet med en stor kniv. Kontrolløren slap uskadt fra episoden. Gerningsmændene, som bestod af 3-4 mænd, flygtede fra stedet.

Flere politipatruljer blev tilkaldt for at undersøge stedet, og politiet afhørte de få andre passagerer, der var i bussen. En af politiets hundepatruljer fandt to knive i et buskads i nærheden.

Politiet søger nu vidner, der kan have oplysninger om sagen. Vidner kan kontakte politiets servicecenter på telefonnummer 1-1-4.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi