Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NYKØBING: Sigtet for ulovligt arbejde
Politiet var mandag sammen med Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet på besøg på en byggeplads i Nykøbing. Her traf de en 23-årig ukrainsk mand, der imidlertid ikke havde hverken opholds- eller arbejdstilladelse. Han blev anholdt klokken 14.10 og sigtet for ulovligt arbejde, og han blev afhørt på politistationen, hvor han vedtog en bøde på 3.000 kroner. Han oplyste, at han var blevet ansat gennem en underleverandør og i øvrigt kun havde arbejdet på stedet i to dag. Den 23-årige er fortsat anholdt og afventer en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om evt. udvisning.
SLAGELSE: Anholdt efter trusler
Mandag klokken 16.50 fik politiet en anmeldelse om, at den 25-årig mand fra Slagelse i telefonen havde truet med at slå alle ihjel omkring sig. Politiet rykkede ud til den 25-åriges adresse, og her blev han anholdt og sigtet for trusler. Han blev undersøgt på sygehuset og afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 2.03.
SLAGELSE: Fandt ulovlige stoffer hos 20-årig
Politiet gennemførte mandag formiddag en ransagning hos en 20-årig mand, der bor i Slagelse. Det skete på baggrund af en anmeldelse om, at der skulle være ulovlige stoffer på stedet. Politibetjentene fandt fire hashplanter, 98,66 gram hash og 13 gram marihuana, og den 20-årige blev herefter sigtet for salg af ulovlige stoffer.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Haslev | Bregnevang | Hus | Mandfag klokken 5.00-15.30 | En højttaler af mærket Sonos og to Playstations |
Næstved | Faunedalen | Hus | Mandag klokken 16.30-22.00 | Smykker og gavekort |
Slagelse | Krogvej | Hus | Mandag klokken 7.00-14.58 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Sorø | Rolighed | Lejlighed | På et tidspunkt i løbet af oktober måned | To par cowboybukser |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dalby | Vordingborgvej | Mandag klokken 14.27-16.27 | ATK | 394 | 19 | 50 km/t | 64 km/t | - |
Guldborg | Storstrømsvej, Guldborg | Mandag klokken 8.00-14.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 384 | 12 | 50 km/t | 67 km/t | - |
Haslev | Karisevej, Druestrup | Mandag klokken 16.49-19.30 | ATK | 219 | 31 | 70 km/t | 115 km/t | Ni klip |
Lundby | Københavnsvej | Mandag klokken 10.40-11.40 | ATK | 120 | 1 | 80 km/t | 92 km/t | - |
Præstø | Jungshovedvej | Mandag klokken 12.30-17.10 | ATK | 1019 | 107 | 60 km/t | 117 km/t | 16 klip og en betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Præstø | Hovedvejen | Mandag klokken 12.55-13.25 | Ingen sager |
Stubbekøbing | Vestergade | Mandag klokken 20.40-21.10 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Haslev | Grøndalsvej | Mandag klokken 20.36 | 23-årig mand fra Haslev | Narkokørsel |
Næstved | Ring Øst | Tirsdag klokken 0.18 | 20-årig mand fra Næstved | Narkokørsel |
Næstved | Vordingborgvej | Mandag klokken 21.52 | 30-årig irsk mand | Spiritus- og narkokørsel |
Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Mandag klokken 21.30 | 41-årig hollandsk mand | Narkokørsel |
Stege | Kostervej | Mandag klokken 20.11 | 60-årig mand fra Borre | Spirituskørsel |