Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NAKSKOV: Færdselskontroller
Politiet havde i går eftermiddags kontrol af færdslen flere steder i Nakskov by. Det resulterede i at tre blev sigtet for at køre så meget for hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, to blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens de kørte, en blev sigtet for at køre med nedslidte dæk på sin knallert og for at køre frem for fuldt stop, og en blev sigtet for at have ændret sin knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt – og så havde han heller ikke sin forsikringspræmiekvittering med.
NÆSTVED: Kørte påvirket uden kørekort
Onsdag eftermiddag klokken 16.32 standsede en politipatrulje en 23-årig mand fra Næstved-egnen, da han kom kørende i bil ad Østre Ringvej i Næstved. Det viste sig, at han ikke havde gyldigt kørekort, og desuden virkede han påvirket af euforiserende stoffer, og han indrømmede da også at have røget en joint samme dag. Derfor blev han sigtet efter færdselsloven og for at køre bil i påvirket tilstand. Da det bestemt ikke var første gang, at den 23-årige havde kørt bil uden gyldigt kørekort, blev hans bil desuden beslaglagt af politiet.
RØDBYHAVN: To sigtet for menneskesmugling
Politiets udlændingekontrolafdeling standsede i går klokken 17 en bil i indrejsefeltet i Rødbyhavn, da den kom med færgen fra Tyskland. I bilen sad tre udenlandske mænd, men kun to af dem havde gyldige rejsedokumenter. De blev derfor anholdt og sigtet for menneskesmugling, mens den tredje mand, der ikke havde gyldige rejsepapirer, blev anholdt og sigtet efter udlændingeloven.
VORDINGBORG: Forsøgte at stjæle øl
En udenlandsk mand blev i går klokken 18.40 tilbageholdt af personalet i en forretning på Ndr. Vindingevej i Vordingborg, fordi de havde opdaget at manden forsøgte at komme ud af butikken med 24 øl, han ikke havde betalt for. Politiet blev tilkaldt, og manden blev anholdt og sigtet for butikstyveri.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn ikke haft anmeldelser om indbrud i privat beboelse.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Fjenneslev | Ringstedvej | Kl. 17.14 – 19.30 | ATK | 268 | 2 | 60 km/t | 81 km/t | - |
Nykøbing F | Gaabensevej | Kl. 14.38 – 17.00 | ATK | 1764 | 0 | - | - | - |
Næstved | Østre Ringvej | Kl. 7.44 – 9.00 | ATK | 485 | 1 | 60 km/t | 80 km/t | - |
Næstved | Ringstedgade | Kl. 9.27 – 14.00 | ATK | 1351 | 183 | 50 km/t | 78 km/t | 9 klip |
Sorø | Vestmotorvejen | Kl. 5.33 – 11.33 | ATK | 8658 | 46 | 130 km/t | 205 km/t | 1 betinget frakendelse |
Sorø | Bjernedevej | Kl. 14.03 – 17.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 59 | 0 | 50 km/t | - | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Dannemare | Maglehøjvej | Kl. 11.20 – 11.50 | 13 biler standset, og af dem blev en sigtet for kørsel uden førerret. |
Horslunde | Toftevej | Kl. 12.52 – 13.36 | 10 køretøjer kontrolleret – ingen sager. |
Maribo | Rødbyvej | Kl. 14.35 – 15.06 | 55 køretøjer kontrolleret – ingen sager. |
Nakskov | Tårsvej | Kl. 13.40 – 14.21 | Hastighedskontrol med laser: 3 blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 72 km/t mod tilladte 50 km/t. |
Nakskov | Spodsbjergvej | Kl. 13.30 – 14.00 | Hastighedskontrol med laser: Ingen sager |
Nakskov | Spodsbjergvej | Kl. 14.38 – 15.45 | Hastighedskontrol med laser: En blev målt til at køre for hurtigt og en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon. |
Nakskov | Flere steder | Kl. 12.10 – 14.30 | 3 blev sigtet før at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, to blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, en for at have ændret sin knallert så den kunne køre hurtigere end tilladt og for ikke at have papirerne i orden, en havde nedslidte dæk på sin knallert og kørte i øvrigt frem for fuld stop. |
Nykøbing F. | Guldborgvej | Kl. 8.53 – 9.24 | 28 køretøjer blev kontrolleret, men alle kørte pænt. |
Nykøbing F. | Ndr. Ringvej | Kl. 9.55 – 10.25 | 103 køretøjer blev observeret og flere blev udtaget til kontrol, men alle havde tingene i orden. |
Nykøbing F. | Sakskøbingvej | Kl. 17.25 – 18.00 | 5 køretøjer blev standset og fik en bøde for at køre for hurtigt – fire af dem står til et klip i kørekortet. |
Nykøbing F. | Guldborgvej | Kl. 18.06 – 18.39 | Ingen blev målt til at køre for hurtigt |
Søllested | Rødbyvej | Kl. 23.10 – 23.40 | 11 køretøjer blev kontrolleret og af dem fik en knallertkører sigtelse for to forseelser. |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Østre Ringvej | Kl. 16.32 | 23-årig mand fra Næstved | Kørsel i påvirket tilstand |
Slagelse | Idagårdsvej | Kl. 20.28 | 48-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel |
Slagelse | Vestmotorvejen | Kl. 16.09 | 33-årig mand fra Glostrup | Kørsel i påvirket tilstand |