Lørdag den 31. juli inviterer Grønnegades Kaserne Kulturcenter til sang og musik, når Duo Dejlig og Poul Halberg Powertrio sørger for god stemning og skønne sange i den danske sommeraften.
Hvis du er til et godt stykke musik og god stemning på en lørdag, så kig forbi Grønnegades Kaserne Kulturcenter klokken 18.00 den 31. juli.
Her vil de to bands sørger for en masse musik, du måske kender og kan synge med på, imens du nyder et glas i godt selskab med andre, der også er kommet for at have en rar aften ude.
Aftenen starter med Duo Dejlig klokken 18.00. De spiller store internationale og danske hits, som du formentlig kender og kan synge med på. Bagefter går Poul Halberg Powertrio på scenen og her hyldes en række af de musikere, de selv finder inspirerende indenfor for pop, rock og blues.
Det kan næsten kun blive en festlig aften, og hvis du er interesseret, skal du vide, at det er gratis at være med. Men der er kun plads til en vis mængde gæster, og går du ud i løbet af aftenen, er det ikke sikkert, du kan komme ind igen. Der er åben for indgang fra klokken 17.00.
Du skal benytte indgangen via Grønnegade, have et gyldigt coronapas med, og du må ikke selv medbringe madvarer og drikkevarer, da der er salgssteder for begge dele på pladsen.