I går klokken 12.09 blev et smykketyveri opdaget i en udstillingsmontre på Storgade i Sorø. Et vidne så to mænd i færd med at stjæle smykker og tilkaldte politiet. Vidnet fulgte efter de to mænd og kunne pege politipatruljen i den rigtige retning.
Betjentene fik fat på to mænd, henholdsvis 36 og 31 år gamle, som havde tyvekoster på sig. Begge mænd blev anholdt og sigtet for tyveri. Den 36-årige fremstilles i dag klokken 12.00 i grundlovsforhør ved retten i Næstved.