Oplev et sjældent håndværkertilbud i Vejlø, hvor historisk charme møder et rigt potentiale. Dette ældre bindingsværkshus, præsenteret af RealMæglerne Næstved by Bülow, er en tidslomme, der kræver dedikation og kreativitet. Med nærhed til Karrebæk Fjord og Næstved by er beliggenheden både idyllisk og praktisk. En unik chance for at skabe en personlig oase.
Adresse: Vejløvej 68 Vejlø 4700 Næstved
Pris: 440.000
I udkanten af Vejlø tæt på fjord, slot og skov finder I dette ældre bindingsværkshus, der nu udbydes som et ærligt håndværkertilbud. Her er der ikke tale om en bolig, der står klar til indflytning. Tværtimod kræver det en indsats fra bunden men for den rette, med hænderne skruet godt på og en forkærlighed for historisk charme, er her mulighed for at skabe noget helt særligt. Det er ikke en bolig, der kan rives ned og bygges op fra ny, og heldigvis for det. For en tidslomme som denne rummer noget, der ikke bare lige kan genskabes.
Ejendommen fremstår med sort bindingsværk og gule tavl og ligger på en grund med en tilgroet have, der i dag fremstår vild og nærmest urørt, men med gode muligheder for at blive forvandlet til en hyggelig oase. Et drivhus står allerede klar, og med lidt arbejde kan også uderummet blive et aktiv for ejendommen.
Indendørs bliver det hurtigt tydeligt, at intet er nyt, og alt skal ordnes. Med den nuværende indretning får man et separat køkken, en rummelig stue, toilet ved entréen og to værelser. Hertil kommer tre skure, som er integreret i huset og tilgås udefra. Om man vil bevare planløsningen eller tænke helt nyt, er op til køberen, men sikkert er det, at her er plads til at forme boligen indvendigt efter egne behov og idéer.
Beliggenheden giver adgang til nogle af Sydsjællands skønneste omgivelser. Karrebæk Fjord, Gavnø Slot og Enø er alle inden for kort køreafstand, og det samme gælder Svinø Strand og det charmerende Karrebæksminde. Samtidig er I ikke langt fra Næstved, hvor byliv, butikker og hverdagens fornødenheder er lige ved hånden.
Kort fortalt: En bolig med tydelige projekter, men også med historie, charme og potentiale for den, der tør tage fat.
Boligens areal: 86m2
Værelser: 2
Grundareal: 651m2
Ejerudgift pr. måned: 1.481kr.
Ønsker I en personlig rundvisning? Book den her.