Hundeportrætter i Næstved Storcenter indbyder til smil

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Hvis du elsker hunde, bør du tage forbi Næstved Storcenter fra 13. september til 26. september, hvor 50 hundeportrætter udstilles og gør dagen lidt hyggeligere.

Udstillingen ”Projekt 100 hunde” tager udgangspunkt i tanken om, at hunden har 100 ansigtsudtryk. Det siges der.

Og nu har hundetræner og adfærdsinstruktør Gitte Westen Breaum og fotografisk kunstnere Pernille Westh forsøgt at indfange en stor del af de skøre, sjove og skønne udtryk fra 50 hunde i denne udstilling.

Du kan opleve billeder af hundene på Kurts Torv i Næstved Storcenter fra mandag den 13. september til søndag den 26. september.

Her kan du på tæt hold se de mange forskellige udtryk, en hund kan have. 

Tanken bag udstillingen er, udover at du gerne må gå og smile lidt for dig selv, at udbrede racekendskabet til hunde og gøre os klogere på hundens mange karaktertræk.

Hvis du kommer forbi, kan du desuden vinde et gavekort til Næstved Storcenter på 1.000 kroner ved at stemme på din favorit hund.

Du skal blot udfylde en stemmeseddel og aflevere den i stemmeboksen på Kurts Torv. 

Det er altså oplagt at gå en tur forbi hundene, hvis du alligevel skal et smut i Bilka og handle eller ud og kigge på butikker.

Hvem ved, måske ender du med at få lidt ekstra lommepenge at shoppe for. 

Kilde: Redaktionen