Sent i går aftes blev en medarbejder i en virksomhed på Nordre Farimagsvej i Næstved overrasket over at opdage ukendte mænd i bygningen. Mændene burde ikke have været der, og medarbejderen kontaktede straks politiet.
En politipatrulje ankom kort efter og fik fat i de tre mænd, som er henholdsvis 32, 40 og 41 år gamle. De tre mænd blev anholdt og sigtet for indbrud.