Info om Ændring af kontingentopkrævningssystem

dato

Nyheden er fra Næstved IF Fodbold

Ændring af kontingentopkrævningssystem
NIF Fodbolds bestyrelse har vedtaget at ændre kontingentopkrævningen til kortbetaling i stedet for PBS-betaling, og at opkrævningen ændres fra ½-årlig til ¼-årlig.

 
Ændringen vil træde i kraft den 1.2.2019.

 
Betaling/kontingent

Første gang, du skal betale kontingent, modtager du en mail med et betalingslink. Når du betaler tilmeldes dit betalingskort samtidig til en abonnementsordning. Det betyder, at kontingenter fremover automatisk trækkes på dit betalingskort. Der kan anvendes VISAdankort og Mastercard. 

Du modtager en mail nogle dage før trækningen. Det er dit eget ansvar, at klubben har din rigtige mail.

Hvad hvis jeg melder mig ud eller får nyt betalingskort?
Hvis du melder dig ud, inden der opkræves kontingent, trækkes der naturligvis ikke nogen penge fra dit kort. Udmeldelse sker på skrift til niffodbold@niffodbold.dk, eller via link til udmeldelsesblanket på NIF Fodbolds hjemmeside.

Se link: http://www.niffodbold.dk/klub/naestved-if-fodbold/sider/udmeldelse

 Hvis du får nyt betalingskort, modtager du igen en mail med et betalingslink. Her kan du så betale, og dit nye kort tilmeldes automatisk abonnementsordningen.

Er det sikkert?
Ja, dine kortoplysninger modtager hverken Næstved IF Fodbold eller DBU. De behandles fortroligt og sikkert af Clearhaus, der står bag betalingsløsningerne.

Kan jeg undgå abonnementsbetaling?
Nej, bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via abonnementsordning. 

Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os på niffodbold@niffodbold.dk, hvis du har spørgsmål.

 
Bestyrelsen, den 17. januar 2019


Kilde: Næstved IF Fodbold