Onsdag gennemførte Politiets udlændingekontrolafdeling en aktion mod social dumping, hvor både Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) deltog. Kontrolbesøg blev udført hos fem forskellige virksomheder, herunder i Næstved, samt i Nørre Alslev, Lundby og Haslev.
Under aktionen blev udenlandske arbejdstagere tjekket, men ingen af stederne gav anledning til påtaler eller bemærkninger.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi