Knivangreb i Næstveds centrum: To unge mænd anholdt for drabsforsøg

Profilbillede
dato

Politiet blev tilkaldt til en restaurant i Næstveds centrum fredag kl. 18.30, hvor en mand var blevet stukket flere gange med en kniv.

Patruljen gav manden livreddende førstehjælp, indtil ambulancen nåede frem. Den 22-årige mand er nu ude af livsfare.

En 18-årig mand blev anholdt lørdag som følge af efterforskningen. Han blev fremstillet i grundlovsforhør søndag og er nu varetægtsfængslet i 4 uger.

Politiet anholdt desuden en 15-årig ung mand søndag, som også er mistænkt for drabsforsøget. Den 15-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Næstved ret mandag formiddag, hvor anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Kilde: Politiets Døgnrapport