Kom til forfatteraften med Katrine Marie Guldager

Profilbillede
dato

Hvis du er interesseret i at høre om Katrine Marie Guldagers forfatterkarriere og emnet ”at blive fremmed i sin familie,” så har du muligheden for møde hende til et forfatterarrangement på Næstved Bibliotek den 27. september.

Katrine Marie Guldager er en af de mest læste og kendte forfattere, vi har her i landet – hun er en alsidig forfatter, der både har skrevet digte, noveller, børnebøger og romaner, der alle har det med at brænde sig fast i hukommelsen. 

Til dette arrangement på Næstved Bibliotek den 27. september klokken 18.30 til 20.30 vil Katrine Marie Guldager fortæller om sin karriere, om sine bøger, hvordan de bliver til og tankerne bag nogle af hendes bestsellere. 

Det er forskelligt, hvilke bøger folk kender forfatteren for, men hun er især kendt for Køge-krøniken i flere bind og bøgerne ”En uskyldig familie” og ”Bjørnen” blot for at nævne et par stykker.

I Katrine Marie Guldagers roman ”Det samme og noget helt andet,” skriver hun om en ung kvinde, der mister både sin veninde og sin far på kort tid – det bliver starten på en masse rod i familien og en arvestrid. 

Det er den bog, Katrine Marie Guldager tager udgangspunkt i, når hun fortæller til arrangementet på biblioteket den 27. september. Det koster 50 kroner at være med, og du kan se mere lige her – hvor du også kan købe billet til foredraget. 

Kilde: Redaktionen