Mand anholdt og afhørt i Næstved efter trusler i Stege

dato

Politiet modtog torsdag formiddag en anmeldelse om en hændelse i Stege, hvor en mand havde opført sig opfarende og truende under et skænderi med sin kæreste. Den mandlige part truede med at slå kvinden ihjel.

Politiet fandt frem til en 48-årig mand, som blev anholdt klokken 9.56. Ved anholdelsen blev der fundet en dolk med en klinge på 12 cm i mandens taske, hvilket førte til, at han også blev sigtet for overtrædelse af knivloven. Manden virkede desuden påvirket af alkohol.

Den 48-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt. Han blev løsladt igen klokken 17.00.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler