Onsdag aften modtog politiet en anmeldelse om en opfarende mand ved indgangen til sygehuset i Næstved. Den 28-årige mand, der er fra Nordfalster, blev anholdt og taget med til politistationen i Næstved.
Under anholdelsen fandt politiet 4,4 gram kokain og 3,8 gram ketamin på manden. Narkotikaen blev konfiskeret, og manden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen tidligt torsdag morgen klokken 4.40.