Torsdag formiddag rykkede politiet ud til Engvej i Næstved efter at have modtaget et tip om en mistænkelig mand, der muligvis var i besiddelse af stoffer.
På stedet fandt de en 34-årig mand fra Skærbæk, der virkede nervøs ved politiets ankomst.
Ved en visitation fandt politiet 95 metadontabletter på manden, som han ikke havde recept til.
Tabletterne blev konfiskeret, og den 34-årige blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.