Motorgaarden er mere end bilsalg - værkstedet følger bilen hele vejen

Foto: Motorgaarden.
dato

Hos Motorgaarden fylder værkstedet mindst lige så meget som bilerne til salg. Med moderne udstyr, løbende efteruddannelse og mulighed for at servicere både benzin-, diesel-, el- og hybridbiler er ambitionen at være et værksted, der kan følge med bilernes udvikling.

Når bilen skal på værksted, er det i dag langt fra altid nok med skruenøgler og klassisk mekanikerarbejde. Moderne biler rummer stadig mere elektronik og avanceret teknologi, og det stiller nye krav til både udstyr og faglig viden.

Det har Motorgaarden investeret i. Værkstedet råder blandt andet over avanceret diagnoseudstyr, udstyr til firehjulsudmåling og sporing samt specialværktøj og software til el- og hybridbiler.

"Bilerne udvikler sig hele tiden, og derfor skal både vores medarbejdere og vores udstyr følge med. Vi vil gerne kunne hjælpe kunden, uanset hvilken bil der holder på liften," lyder det fra Motorgaarden.

 

Fra serviceeftersyn til større reparationer

På værkstedet udføres blandt andet almindelige serviceeftersyn efter fabrikkens forskrifter, fejlfinding, reparationer af motor, gearkasse, kobling og bremser samt service på klimaanlæg. Derudover håndteres dæk og fælge, synstjek og skader på køretøjer – herunder forsikringsskader.

Mekanikerne bliver løbende efteruddannet, så værkstedet også er rustet til den voksende bestand af el- og hybridbiler.

"For os handler et godt værkstedsbesøg også om tryghed. Kunden skal vide, hvad der bliver lavet på bilen, og hvad det kommer til at koste. Derfor lægger vi vægt på klare aftaler og rådgivning i øjenhøjde,"

Motorgaarden samarbejder med AutoPartner og er underlagt CAC’s kvalitetskontrol. Mens bilen er på værksted, er der desuden mulighed for at leje en kundebil efter aftale.

Kilde: Motorgaarden
MOTORGAARDEN VÆRKSTED ApS

Skallegårdsvej 13-14, Næstved

557797..

åbningstider

Mandag - Torsdag: 08:00 - 16:00
Fredag: 08:00 - 14:00
Lørdag & Søndag: Lukket