Lørdag morgen modtog politiet en anmeldelse fra en ældre kvinde i Sakskøbing, der oplyste, at en ukendt mand befandt sig på hendes adresse. Manden, der er 30 år gammel og fra Falster, var kommet ind ad kvindens havedør og sad i hendes brændeskur. Det blev også rapporteret, at manden havde besørget på en havestol.
Da politiet ankom, nægtede manden at oplyse sin rette identitet og virkede påvirket. Han blev anholdt klokken 7.19 og taget med til politistationen i Næstved. Her blev han sigtet for husfredskrænkelse, hærværk og overtrædelse af retsplejeloven.
Manden blev løsladt igen samme dag klokken 14.21.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi