Næstved Kommune inviterer til gratis online møde om varmepumper, energibesparelse og tilskud

Foto: Næstved Kommune.
dato

Næstved Kommune inviterer boligejere til gratis online informationsmøde om varmepumper, energiforbrug og tilskudsmuligheder den 29. september 2026 klokken 19.00.

Næstved Kommune sætter nu ekstra fokus på de mange boliger, der stadig opvarmes med elradiatorer, som både er dyrere i drift og mindre energieffektive end moderne varmepumper.

I kommunen drejer det sig om cirka 4.000 boligejere, og derudover omkring 10.000 boliger med gasfyr, hvor en supplerende luft-luft varmepumpe også kan give mærkbare besparelser.

Derfor inviterer kommunen i samarbejde med Energistyrelsens rådgivningstjeneste SparEnergi til et gratis online informationsmøde tirsdag den 29. september 2026 klokken 19.00. Her vil deltagerne få konkrete råd om varmepumper, energiforbrug og tilskudsmuligheder.

På informationsmødet fortæller SparEnergi blandt andet om muligheder for at reducere varmeregningen, valg af varmepumpe, installation, vedligeholdelse og relevante tilskud. Der bliver også sat fokus på supplerende løsninger som solceller og varmegenvinding samt gode råd til renovering af huset.

Tilmeldingen til arrangementet sker via dette link: Næstved Kommune og Rådgivningstjenesten

Ved tilmelding modtager man automatisk et link til informationsmødet.

https://www.naestved.dk/nyheder/nyheder-2026/skift-fra-elradiatorer-til-varmepumper-kan-give-store-besparelser

Kilde: Næstved Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler