Næstvederne har hungret efter hinandens selskab

Foto: Restaurant Flammen.
Profilbillede
dato

Coronarestriktioner har længe afholdt os fra at gå ud og spise, men nu lysner det. I Næstved var der godt fyldt op, da Restaurant Flammen kunne byde sultne selskaber velkommen til et nyt brunch- og frokostkoncept.

Ifølge de seneste tal fra Coops Mad-O-meter-analyse bliver der spist markant mere culotte på Sjælland end i resten af landet – især i weekenden. Og at sjællænderne kan lide deres kød blev bekræftet, da Restaurant Flammen i Næstved for nylig slog dørene op til deres nye brunch- og frokostbuffet, hvor man udover alle de klassiske brunchretter også kan få såvel spareribs som rødt kød direkte fra grillen.

Åbningen var en succes, hvor unge som gamle – og især mange større selskaber – benyttede lejligheden til at nyde hinandens selskab. Det fortæller Mike Holst, der er General Manager på Restaurant Flammen i Næstved.

"Jeg har aldrig før set så mange glade gæster være så ivrige efter at komme ud at spise igen, som efter alle de restriktioner, vi har været underlagt. Eksempelvis er det væltet ind med fødselsdagsselskaber og andre fejringer, som folk har udskudt i månedsvis. Heldigvis har vi haft mulighed for at hjælpe alle til en god oplevelse," siger Mike Holst og pointerer:

"Og så må vi bare sige, at en brunch, hvor man kan få noget godt kød, tilmed suppleret af vafler med softice til dessert, det er der ingen, der går galt i byen med – det er virkelig blevet godt modtaget."

Gæsterne vil have atmosfæren
Nedlukninger og forsamlingsforbud under coronaen har praktisk talt gjort det umuligt for folk at samle familie og venner og hygge sig sammen, som man plejer. Nu, hvor restriktionerne gradvist lempes, er der derfor også ophobet et stort behov blandt næstvederne for at mødes og indhente det tabte. På Restaurant Flammen har man blandt andet bemærket, at gæsterne i høj grad har brug for at opleve atmosfæren og andre mennesker omkring sig.

"Ovenpå nedlukningen er der simpelthen en higen efter at være social med hinanden, og for mange af vores gæster er det vigtigt, at de kan mærke, at der er liv omkring dem. Det er ikke kun maden, men hele atmosfæren. Folk sætter pris på at mærke stemningen – at høre andre skåle og glas, der klirrer mod hinanden," siger Mike Holst.

Anbefaler taktiske pauser
For at gå på restaurant eller café, hvor der igen er blevet åbnet for indendørsservering, er der stadig krav om coronapas. Det er dog ikke længere nødvendigt at bære mundbind, men for at give gæsterne en tryg oplevelse skal man på Restaurant Flammen i Næstved altid holde en afstand på en meter til hinanden.

Udover de almindelige gode coronaråd uddeler Mike Holst og resten af personalet også gode buffetstaldtips for at optimere oplevelsen.

"Jeg ved godt, at det jo egentlig ikke er godt for forretningen, men ved brunch- og frokostbuffeten opfordrer jeg altid mine gæster til at tage nogle taktiske pauser undervejs. Vi er nødt til at hjælpe folk med at holde igen, ellers kan maven ikke følge med. Vi kommer ned og snakker lidt ved bordene, og hjælper til, så folk kan sidde og hygge sig længe og ikke kun har appetit i den første halve time," siger Mike Holst med et smil.

Kilde: Epicent.dk