Søndag aften blev betjente opmærksomme på mulig handel med ulovlige stoffer på en adresse i Kindhestegade, Næstved. Under aktionen blev en 40-årig mand og en 23-årig kvinde fundet i besiddelse af hash og sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
De to personer havde været i kontakt med en 50-årig mand, der blev anholdt og sigtet for salg af narko samt efter lov om euforiserende stoffer. Den 50-årige mand havde flere klumper hash på sig, og ved en ransagning af hans lejlighed blev der fundet yderligere 19 klumper hash.