Nyt fra Næstved i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Bomberyddere tilkaldt til skole

Politiet fik torsdag klokken 11.49 en anmeldelse fra Kobberbakkeskolen på Parkvej om, at der var fundet en mistænkelig genstand. Efter en politipatrulje havde undersøgt sagen, blev forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) tilkaldt, og midt på eftermiddagen kunne aktionen igen afblæses, efter at det var konstateret, at der ikke var tale om en bombe. Området var afspærret, mens forsvaret arbejdede på stedet, men afspærringen blev ophævet igen klokken 15.25.

 

STEGE: Kørte uden kørekort – bilen blev beslaglagt

Færdselspolitiet standsede torsdag klokken 16.42 en 58-årig mand fra Møn på Klintevej uden for Stege. Der var ikke nogen nummerplade bag på bilen, og den 58-årige fortalte politibetjenten, at han havde glemt sit kørekort. Det var nu ikke hele sandheden, for det viste sig, han slet ikke havde generhvervet kørekortet efter en tidligere frakendelse. Den 58-årige blev sigtet for kørsel uden førerret, og da det var tredje gang, han blev sigtet for at køre uden kørekort inden for tre år, blev hans bil beslaglagt på stedet. Den nummerplade, der sad foran på bilen, hørte til en anden bil, og den 58-årige blev derfor også sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og for tyveri af nummerpladen.

 

RØDBYHAVN: Standset med hash og en ulovlig kniv

I forbindelse med en indrejsekontrol i Rødbyhavn standsede politiet torsdag klokken 19.30 en 22-årig udenlandsk mand, som viste sig at have syv gram hash på sig. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik en bøde på 2.000 kroner, som han betalte på stedet. En af hans medrejsende – en 26-årig mand –  havde en kniv med et blad på 10 cm, og han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og betalte en bøde på 350 €.

 

RØDBYHAVN: Fængsel og indrejseforbud til 31-årig

En 31-årig udenlandsk mand blev torsdag i retten i Nykøbing idømt 14 dagens fængsel og fik et forbud mod at rejse ind i Danmark, der gælder i seks år. Den 31-årige blev dømt for at overtræde et indrejseforbud, han allerede havde, og som gjaldt frem til den 1. maj. Han blev standset og anholdt ved en indrejsekontrol onsdag aften i Rødbyhavn, og han er nu overført til afsoning af straffen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Horbelev Bregningevej Tirsdag klokken 19.00 – torsdag klokken 7.30 El-værktøj, støvsugere og et komfur af mærket Gorenje
Korsør Engvej Onsdag klokken 14.00 – torsdag klokken 6.30 Maling
Næstved Chr. Winthers Vej Torsdag klokken 22.30 Ikke gjort op, hvad der er stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dalby Karisevej Torsdag klokken 11.07-13.30 ATK 217 6 50 km/t 67 km/t -
Glumsø Nyvej Torsdag klokken 14.20-20.05 ATK 586 44 50 km/t 82 km/t -
Karise Dalbyvej Torsdag klokken 8.36-10.30 ATK 145 1 80 km/t 102 km/t -
Lundby Næstvedvej, Køng Torsdag klokken 18.52-1.07 ATK 296 54 60 km/t 99 km/t 13 klip
Slagelse Sdr. Ringgade Torsdag klokken 5.49-11.45 ATK 1368 - - - -
Vemmelev Borgergade Torsdag klokken 12.54-16.46 ATK 332 6 50 km/t 64 km/t -
Vemmelev Slagelse Landevej Torsdag klokken 10.19-11.27 ATK 140 - - - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Vordingborg - Torsdag klokken 16.00-18.30 En motorcyklist blev standset og sigtet for at køre uden styrthjelm. Motorcyklen larmede unødigt, og føreren blev sigtet for fejl og mangler. En blev sigtet for kørsel uden førerret og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring, og en blev sigtet for misbrug af prøveskilte.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Svingelsvej Torsdag klokken 17.52 22-årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Nykøbing H. Brodthagensvej Torsdag klokken 18.11 24-årig mand fra Nykøbing Spirituskørsel
Nykøbing Skovalleen Torsdag klokken 1.50 20-årig mand fra Hårlev Narkokørsel
Stubbekøbing Frihedsvej Torsdag klokken 20.22 43-årig kvinde fra Stubbekøbing Spirituskørsel
Tureby Vordingborgvej Torsdag klokken 19.07 21-årig mand fra Hårlev Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi