Nyt fra Næstved i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Stjal indsamlingsbøsse
En 49-årig mand fra Søborg indfandt sig klokken 14.15 hos en guldsmed i Næstved under det forehavende at han ville sælge nogle guldsmykker. Mens den butiksansatte var uopmærksom et øjeblik stak manden en indsamlingsbøsse fra Kræftens bekæmpelse ind under jakken. Dén indeholdt ca. 2000 kroner. Manden blev sigtet for butikstyveri.

 

FAXE: Hunde i bil

Politiet blev tilkaldt da en anmelder havde observeret to hunde der var spærret inde i en bil. Anmelderen var bange for at dyrene ville få det for varmt. Heldigvis stod sideruderne åbne og dyrene havde det fint, men det er alligevel en anledning til at minde om at sæsonen for meget varme bilkabiner er over os. Dyr i biler på en solskinsdag er en meget dårlig kombination.

 

HASLEV: Anholdt efter trusler

En 58-årig mand fra Haslev fremsatte trusler mod en mand, som politiet fandt så troværdige, at manden blev anholdt. Ved anholdelsen fandt man flere økser og et oversavet jagtgevær. Det meget farlige våben var anledning til, at han i dag bliver fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for overtrædelse af våbenloven.

 

NYSTED: Voldsom anholdelse

En 49-årig mand fra Nysted var klokken 21.50 blevet bortvist fra en adresse i Nysted, men ville ikke forlade stedet – og heller ikke da politiets patrulje nåede frem. De han blev sigtet og anholdt for at overtræde ordensbekendtgørelsen, modsatte han sig anholdelsen og fremsatte også trusler mod patruljen. Det blev han også sigtet for

 

NAKSKOV: Intet kørekort i stjålet bil

I forbindelse med en almindelig patruljering standsede politiet i nat klokken 01.50 en kun 17-årig ung mand fra Sorø-området, da han kom kørende i bil ad Højrebyvej i Nakskov. Da føreren rullede vinduet ned, bemærkede betjentene en umiskendelig lugt af hash, og derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Det viste sig desuden, at bilen var meldt stjålet, og at den 17-årige ikke havde noget kørekort. Det blev han også sigtet for.

 

RØDBY: Kontanter beslaglagt

I går klokken 19 standsede politiets udlændingekontrolafdeling en 44-årig mand, da han kom kørende i bil ad Færgestationsvej i Rødbyhavn. Det viste sig, at han skyldte en hel del penge til det offentlige, og da han af uvisse årsager havde temmelig mange kontanter på sig, blev de beslaglagt til at betale noget af hans gæld.

 

RØDBY: Blufærdighedskrænkelse

En 25-årig mand er anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse efter flere episoder i går i Rødbyområdet. Politiet er i øjeblikket i gang med efterforskningen i sagen.

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Vordingborg H.I. Hansensvej Onsdag kl. 4.30 Møbler

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Karise Dalbyvej Kl. 16.24 – 18.24 ATK – bestilt færdselskontrol 175 0 - - -
Korsør Hulbyvej Kl. 13.46 – 16.20 ATK – bestilt færdselskontrol 69 0 - - -
Næstved Østre Ringvej Kl. 13.54 – 14.54 ATK 455 1 60 km/t 70 km/t 0
Ruds-Vedby Sorøvej Kl. 5.02 – 11.20 ATK 677 33 50 km/t 73 km/t 4 klip
Rønnede Faxevej Kl. 19.11 – 21.30 ATK – bestilt færdselskontrol 264 14 70 km/t 94 km/t 0
Slagelse Slagelse Landevej Kl. 10.13 – 12.30 ATK 775 5 80 km/t 106 km/t 0
Stubbekøbing Nykøbingvej Kl. 7.51 – 14.00 ATK 419 11 50 km/t 69 km/t 1 klip
Tappernøje Strandvejen Kl. 16.02 – 19.02 ATK 357 10 50 km/t 72 km/t 1 klip
Tappernøje Hovedvejen Kl. 20.05 – 22.05 ATK 84 6 50 km/t 68 km/t 0
Vordingborg Næstvedvej Kl. 16.09 – 20.04 ATK 501 10 60 km/t 84 km/t 1 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved Kildemarksvej Kl. 7.15 Alt foregik i god ro og orden. Ingen sager.
Nykøbing F Gedser Landevej Kl. 17.05 – 17.35 Syv køretøjer blev kontrolleret, og af dem var der en som blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon.
Slagelse Kierulffsvej Kl. 19.47 – 21.03 Ni biler blev kontrolleret, og af dem blev en sigtet for at køre frem for rødt og for at svinge til venstre trods forbud.
Slagelse Sorøvej Kl. 17.30 – 19.20 Syv biler blev målt til at køre mere end 30% for hurtigt, hvilket betyder, at de står til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 112 km/t, og desuden blev to sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Højrebyvej Onsdag kl. 1.50 17-årig mand fra Sorø-området Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Karrebækvej Kl. 15.52 41-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Skælskør Carl Medingsvej Kl. 10.35 61-årig mand fra København Kørsel i påvirket tilstand

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi