Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
25 påvirkede trafikanter afsløret i påsken
Hen over påskedagene havde politiet et ekstra vågent øje i trafikken, og især var opmærksomheden rettet mod de borgere, der satte sig bag rattet, selv om de var påvirket af enten stoffer eller spiritus. Flere af de sigtede er sigtet for både at køre med en for høj promille og med ulovlige stoffer i blodet. Fg. vicepolitiinspektør Mikkel Kjærgaard, der er leder af færdselsafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fortæller: - Det blev til i alt 25 sigtelser for spiritus- eller narkokørsel, og det er i sagens natur 25 for mange. Det er beskæmmende, at der fortsat er en del trafikanter, der vælger at se stort på færdselssikkerheden og begive sig ud i trafikken, på trods af, at de er påvirket af enten spiritus eller ulovlige stoffer. Mikkel Kjærgaard slutter: - Politiets indsats i påsken var jo ikke en enkeltstående begivenhed – vi er fortsat til stede i trafikken og opretholder i kraft af vores regelmæssige stikprøvekontroller et vist kontroltryk for at øge trafiksikkerheden for alle.
NYKØBING FALSTER: 17-årig forårsagede uheld i bil
En 17-årig ung fyr overså torsdag klokken 15.57 en fodgænger, da han ville bakke sin bil på Strandgade i Nykøbing Falster. Fodgængeren, en 80-årig mand fra lokalområdet, blev lettere tilskadekommen ved uheldet og blev kørt på sygehuset til kontrol for sine knubs. Den 17-årige har kørekort, men er endnu ikke gammel nok til at køre bilen uden ledsager, og han blev derfor sigtet for at overtræde færdselsloven.
RØDBYHAVN: Kørte over grænsen med mange kontanter
To mænd på 59 og 31 år kørte torsdag klokken 18.00 ind i landet via indrejsefeltet i Rødbyhavn. Bilen blev udtaget til undersøgelse og tolderne fandt større pengebeløb hos begge mænd. Den 31-årige havde næsten 30.000 kroner i danske kroner og godt 2000 euro på sig. Det viste sig, at han skylder en del penge til det offentlige, og en del af kontanterne blev derfor konfiskeret, så han kunne betale af på sin gæld. Den 59-årige mand havde 10.200 euro og et mindre beløb i danske kroner med i bilen. Den 59-årige blev sigtet for overtrædelse af toldloven og fik en bøde på 5000 kroner.
NÆSTVED: Rude knust
Fredag klokken 00.18 hørte en borger på Kindhestegade et brag ude fra gaden og kunne fra sit vindue se, at en stor facaderude ind til en cafe var blevet knust. Samtidig så borgeren en mand forlade stedet og tilkaldte politiet. Patruljen kunne kort efter anholde en 30-årig mand i området, der passede på signalementet. Han blev sigtet for hærværk.
NÆSTVED: Spirituskørsel på elløbehjul
En 45-årig mand fra Næstved er sigtet for spirituskørsel, efter han fredag klokken 11.56 i krydset Østre Ringvej/Hvedevænget kørte fra cykelstien ud på vejen og ind i en bil, der kom kørende. Den 45-årig blev lettere tilskadekommen ved uheldet.
SORØ: Havde hash skjult i bilen
En 21-årig mand fra Borup blev fredag klokken 13.17 standset på Vestmotorvejen og sigtet for spirituskørsel. Samtidig blev bilen, han kørte i, ransaget. Her fandt patruljen fire klumper hash gemt bag bakspejlet og en pose med hash i førerdøren. Samlet blev der beslaglagt godt ti gram hash og den 21-årige blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
NYKØBING FALSTER: Sad og røg joint i bil
En bil med to ombord holdt lørdag klokken 01.00 parkeret på Sundby Allé. Den ene mand, en 19-årig mand, havde en joint i hånden, da patruljen bankede på sideruden. Han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
NAKSKOV: Knallert beslaglagt
En 16-årig ung fyr kom lørdag klokken 01.20 kørende på knallert på Bregnevej på knallert. Han havde hverken lys på knallerten eller hjelm på hovedet. Til gengæld havde han en passager bagpå. Den 16-årige var spiritus- og narkopåvirket, og havde ikke kørekort til knallerten, der tilmed var konstruktivt ændret. Den 16-årige råbte gentagne gange skældsord efter patruljen. Det blev derfor til syv sigtelser og da det samtidig var tredje gang, den unge kørte knallert uden førerret, blev knallerten beslaglagt med henblik på konfiskation.
SAKSKØBING: Stjal knallert efter hærværk
En 32-årig mand er sigtet for hærværk og for tyveri af knallert, efter han lørdag klokken 16.51 slog og sparkede på fordøren hos en mand, som han tilsyneladende havde haft en kontrovers med. På vej væk fra stedet stjal den 32-årige en knallert i forhaven.
STUBBEKØBING: Trusler på livet
Klokken 17.55 dukkede en 46-årig kvinde fra Stubbekøbing op hos sin tidligere samlever, og under det efterfølgende skænderi mellem de to truede kvinden manden med en kniv. Hun er derfor sigtet for trusler på livet og husfredskrænkelse, samt for at overtræde knivloven.
NÆSTVED: Fik forbud efter bytur
En 27-årig mand er sigtet efter restaurationsloven efter han søndag klokken 00.40 slog ud efter dørmanden på et værtshus på Farimagsvej. Manden har desuden fået forbud mod at komme på værtshuset igen.
NYKØBING FALSTER: Vold mod taxachauffør efter uheld
En 24-årig mand fra Øster-Ulslev er sigtet for vold, efter han søndag klokken 02.41 blev påkørt af en taxi på Brovejen ud for et værtshus. Den 24-årige kom ikke væsentligt til skade ved påkørslen, og han gav derefter taxachaufføren et slag i ansigtet. Da den 24-årige blev visiteret, og viste det sig, at han havde 1,2 gram hash i lommen. Manden blev derfor også sigtet for lov om euforiserende stoffer.
HOLEBY: To sigtet for hærværk
Søndag morgen fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var i færd med at ødelægge et busskur på Jernbanevej i Holeby. Ganske kort efter var en patrulje på stedet, og ved vidners hjælp fik betjentene fat i to mænd på hhv. 18 og 26 år. De blev begge sigtet for hærværket mod busskuret.
RØDBYHAVN: For mange passagerer
Politiets udlændingekontrolafdeling standsede søndag klokken 15.00 en bus i indrejsefeltet i Rødbyhavn. Bussen, der var kommet med færgen fra Tyskland, viste sig at have alt for mange passagerer om bord - så mange at flere af dem måtte stå op. Helt præcis var der 19 passagerer for mange. Bussen blev derfor tilbageholdt, og buschaufføren fik lov til at tilkalde en ny bus, som hentede alle passagererne. Den udenlandske chauffør blev sigtet efter færdselsloven.
PRÆSTØ: Drak øl i ventesalen
En politipatrulje kom søndag klokken 16.28 forbi Præstø rutebilstation, hvor en mand sad og drak øl i venterummet, selv om det er skiltet ret tydligt, at det er forbudt. Så manden, der er 56 år og fra Vordingborg, blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
SLAGELSE: Ulovlig kniv
Lidt før klokken 19 søndag aften fik politiet en opringning fra en mand, der havde set en anden mand gå og vifte med en kniv i Løvegade i Slagelse. En politipatrulje fandt ikke længe efter frem til manden, der er 43 år og fra byen. Han havde bl.a. en ulovlig kniv på sig, og derfor blev han sigtet efter knivloven.
NYKØBING F.: Bil konfiskeret
I forbindelse med en almindelig patruljering blev en 33-årg mand mandag klokken 11.10 standset, da han kom kørende ad Hegnetvej i Nykøbing F. Da det var tredje gang, at manden valgte at køre bil, selv om han var frakendt førerretten, blev hans bil konfiskeret. Han blev desuden sigtet efter færdselsloven.
SØLLESTED: Satte ild til knallert
I går aftes klokken 23.30 brød en trehjulet knallert i brand i en vejkant ved Søllested. En temmelig beruset ung mand indfandt sig på stedet, og da han bl.a. havde brandmærker på tøjet, fandt betjentene på stedet det på sin plads at tale med ham. Den efterfølgende afhøring og efterforskning pegede i retning af, at det var den berusede mand, der havde sat ild til knallerten. Så derfor blev han anholdt og sigtet for brandstiftelse. Han er 16 år og uden fast bopæl.
INDBRUD
Politiet har i påsken modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Dannemare | Græshavevej | Fredag klokken 10.00 – søndag klokken 20.15 | Trævarer i form af gulvplanker |
Horbelev | Grønsundsvej | Onsdag klokken 7.56 | Bilnøgler og en bil, der blev fundet igen kort efter |
Horbelev | Grønsundsvej | Torsdag klokken 19.30 – fredag klokken 9.30 | Nøgler |
Næstved | Gallemarksvej | Lørdag klokken 9.00 – torsdag klokken 19.20 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Næstved | Mejerivej | Mandag klokken 10.00 – onsdag klokken 16.14 | En Playstation 4 og to iPads |
Næstved | Pilegårdsvej | Fredag klokken 6.18 | Ikke stjålet noget |
Ruds-Vedby | Tjørnebakken | Mandag klokken 19.00-21.20 | En Apple computer og en iPad, mønter og en BMW 3'er, årgang 2005 med registreringsnummer DD 60237 |
Slagelse | Vollerupvej, Gimlinge | Onsdag klokken 17.00 – fredag klokken 18.00 | En plæneklipper og en UTV |
Stenlille | Assentorpvej | Lørdag klokken 17.00 – søndag klokken 1.00 | Et armbåndsur |
Stubbekøbing | Lillebrændevej, Lillebrænde | Mandag klokken 16.00 – onsdag klokken 16.00 | To tablets, to tv, tre bærbare pc'er, en nødgenerator, en barnevogn, elværktøj, en højttaler, et musikanlæg, en kaffemaskine og en mobiltelefon |
Tappernøje | St. Røttingevej | Fredag klokken 10.00 – søndag klokken 12.00 | Hårde hvidevarer og fire paller med træpiller |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i påsken haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Eskilstrup | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 19.15 –fredag klokken 1.00 | ATK | 1041 | 101 | 90 km/t | 164 km/t | 27 klip og tre betingede frakendelser |
Eskilstrup | Sydmotorvejen | Mandag klokken 8.16-14.00 | ATK | 2937 | 106 | 90 km/t | 141 km/t | 15 klip |
Faxe | Køgevej | Søndag klokken 14.22-19.30 | ATK | 316 | 30 | 60 km/t | 86 km/t | Tre klip |
Haslev | Ringstedvej | Lørdag klokken 19.32-0.30 | ATK | 270 | 17 | 80 km/t | 121 km/t | To klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Mandag klokken 16.19-21.20 | ATK | 7255 | 73 | 110 km/t | 151 km/t | Et klip |
Maribo | Sydmotorvejen | Onsdag klokken 16.20-19.45 | ATK | 885 | 16 | 110 km/t | 159 km/t | To klip |
Mogenstrup | Præstø Landevej | Mandag klokken 18.45-21.15 | ATK | 443 | 14 | 60 km/t | 81 km/t | - |
Nykøbing | Brovejen | Fredag klokken 16.18-22.00 | ATK | 1418 | 31 | 60 km/t | 93 km/t | Fem klip |
Næstved | Vordingborgvej | Mandag klokken 22.01-1.01 | ATK | 84 | 9 | 60 km/t | 115 km/t | Et klip og en betinget frakendelse |
Præstø | Jungshovedvej | Søndag klokken 13.55-20.10 | ATK | 771 | 81 | 60 km/t | 89 km/t | 11 klip |
Sorø | St. Ladegårdsvej | Torsdag klokken 15.50-21.30 | ATK | 325 | 6 | 80 km/t | 106 km/t | - |
Sorø | Vestmotorvejen | Onsdag klokken 16.30-22.30 | ATK | 7717 | 50 | 130 km/t | 165 km/t | En betinget frakendelse |
Sorø | Vestmotorvejen | Fredag klokken 19.14-1.00 | ATK | 2458 | 44 | 130 km/t | 182 km/t | En betinget frakendelse |
Sorø | Vestmotorvejen | Søndag klokken 13.44-19.20 | ATK | 5830 | 47 | 130 km/t | 155 km/t | - |
Stenlille | Sorøvej | Lørdag klokken 14.09-19.20 | ATK – bestilt færdselskonttrol | 1072 | 33 | 50 km/t | 68 km/t | - |
Stokkemarke | Vestre Landevej | Fredag klokken 14.25-16.45 | ATK | 402 | 7 | 50 km/t | 82 km/t | To klip |
Søllested | Højrebyvej | Fredag klokken 11.24-13.55 | ATK | 350 | 1 | 80 km/t | 111 km/t | Et klip |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Lørdag klokken 16.43-23.13 | ATK | 2390 | 106 | 90 km/t | 156 km/t | 14 klip og en betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I påsken har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Haslev | Ringstedvej | Torsdag klokken 16.00-16.30 | En blev sigtet for ikke at overholde sin ubetingede vigepligt, da han kørte lige ud foran politibilen |
Munke-Bjergby | Munke Bjergbyvej | Lørdag klokken 0.45-2.15 | 42 køretøjer blev kontrolleret, og to blev sigtet for at køre for hurtigt |
Næstved | - | Lørdag midnat – klokken 0.30 | Der blev afsløret en enkelt narkobilist |
Slagelse | Skælskør Landevej | Mandag klokken 0.10-0.45 | To blev standset og sigtet for at køre for hurtigt |
Sorø | - | Fredag klokken 19.45-22.00 | 15 køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I påsken har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Eskilstrup | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 21.31 | 53-årig kvinde fra Søllested | Spiritus- og narkokørsel |
Eskilstrup | Tårngade | Onsdag klokken 18.28 | 38-årig mand fra Eskilstrup | Spirituskørsel |
Haslev | Syrenvænget | Lørdag klokken 7.00 | 51-årig mand fra Sakskøbing | Spiritus- og narkokørsel |
Maribo | Vestergade | Mandag klokken 2.30 | 17-årig kvinde fra Vordingborg | Narkokørsel |
Nakskov | Bregnevej | Lørdag klokken 1.20 | 16-årig mand fra Nakskov | Spiritus- og narkokørsel |
Nakskov | Heesvej | Søndag klokken 20.27 | 23-årig mand fra Søllested | Narkokørsel, og da der blev fundet to små klumper hash i bilen, blev den 23-årige også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Nykøbing | Engboulevarden | Søndag klokken23.548 | 18-årig mand fra Karlslunde | Narkokørsel |
Nykøbing | Fejøgade | Søndag klokken 5.02 | 25-årig mand fra Nørre Alslev | Spiritus- og narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden. Den 25-årige blev også sigtet for ikke at rette sig efter politiet, og da der blev fundet 0,8 gram kokain i bilen, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Nykøbing | Gaabensevej | Onsdag klokken 11.00 | 26-årig mand fra Askeby | Narkokørsel |
Nykøbing | Gaabensevej | Søndag klokken 13.45 | 34-årig mand fra Nykøbing | Spirituskørsel |
Nykøbing | Skovboulevarden | Mandag klokken 19.53 | 21-årig mand fra Nykøbing | Narkokørsel |
Nykøbing | Vendersgade | Lørdag klokken 6.58 | 32-årig mand fra Nykøbing | Spirituskørsel |
Næstved | Bakkekammen | Lørdag klokken 0.50 | 18-årig mand fra Næstved | Spirituskørsel |
Næstved | Blangslevvej, Blangslev | Onsdag klokken 15.55 | 28-årig mand fra Holme-Olstrup | Narkokørsel |
Næstved | Fredensvej | Lørdag klokken 0.39 | 21-årig mand fra Næstved | Narkokørsel |
Næstved | Rådmandshaven | Fredag klokken 14.51 | 63-årig mand fra Herlufmagle | Spirituskørsel på knallert |
Nørre Alslev | Skerne Gade | Onsdag klokken 11.35 | 39-årig mand fra Nørre Alslev | Spiritus- og narkokørsel |
Rødby | Lundegårdsvej | Fredag klokken 1.15 | 45-årig mand fra Holeby | Spirituskørsel og kørsel uden førerret |
Sorø | Vestmotorvejen | Fredag klokken 11.55 | 21-årig mand fra Borup | Narkokørsel. Den 21-årige havde knap 10 gram hash med i bilen og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Stubbekøbing | Vestergade | Mandag klokken 3.10 | 30-årig mand fra Fredericia | Spiritus- og narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort |
Toreby | Grænge Skovvej | Lørdag klokken 4.15 | 21-årig mand fra Sakskøbing | Narkokørsel |
Vordingborg | Bakkebøllevej | Søndag klokekn22.40 | 19-årig mand fra Vordingborg | Narkokørsel |
Vordingborg | Hasselvænget | Onsdag klokken 16.45 | 39-årig mand fra Vordingborg | Spiritus- og narkokørsel |
Vordingborg | Kalvehavevej | Lørdag klokken 12.59 | 60-årig mand fra Næstved | Narkokørsel |
Vordingborg | Næstvedvej | Lørdag klokken 1.18 | 34-årig mand fra Præstø | Spiritus- og narkokørsel |